VELKOMMEN TIL SIVEBÆKGAARD HORSESHOW
Vi er på Sivebækgaard ved Herning stolte over at kunne byde ryttere og andre hesteinteresserede velkommen til vores første landsstævne. Ambitionerne er i top, så der er lagt op til den helt store hestebegivenhed her i det midtjyske.
Forberedelserne har været store, for at kunne sikre de bedst mulige forhold for både deltagere så vel som publikum. Blandt andet har vi anlagt et stort nyt areal med græs af højeste kvalitet, hvor springklasserne vil blive afviklet på hele to baner.
Alt i alt har vi lagt op til et brag af et landsstævne hvor kvaliteten er i højsæde, både med hensyn til at sikre optimale forhold for de deltagende heste og ryttere, og for vores publikum, som vil få en oplevelse af dimensioner med ridning på højeste niveau, med deltagelse af både ponyryttere, junior og ungryttere, og nogle af de bedste seniorer.
Et stævne for hele familien og for springryttere på alle niveauer, lige fra lille tur til Grand Prix. Der er gode muligheder for camping, kids club i løbet af dagen og show-klasser fredag og lørdag aften. Fredag aften med efterfølgende musik i teltet og lørdag aften naturligvis stor rytterfest.